Blondies med hindbærsirup

En akut trang til noget sødt endte med en omgang Blondies. Det er næsten det samme som brownies, blot i en lys udgave. Jeg valgte at tilsætte hindbærsirup, da jeg simpelthen er vild med hvidchokolade og hindbær sammen.

200 gr god hvid chokolade
200 gr smør 7
5 gr mel
5 æg
100 gr sukker
1 dl hindbærsirup
+ hindbærsirup hvis du vil have noget over ved servering

Hak chokoladen fint og kom det i en skål. Smelt smørret og hæld det over chokoladen. Vend rundt til chokoladen er smeltet sammen med smørret.

Pisk æg med sukker så det er let skummende.

Sigt melet i æggeblandingen og vend rundt. Bland det sammen med chokolade/smørblandingen og kom dejen op i en mini-bradepande (20×20).

Hæld sirup over i en tynd stråle og kom det hele i ovnen ved 200 grader i ca. 40 min.

Kagen skæres ud i mindre stykker og serveres med lidt hindbærsirup over og måske en klat syrlig is til.

Opskrift og billeder fra http://jensens-madblog.dk/