Hybenfromage

Dessert til 6.

1 dl Sorring Bær sirup fx hyben/æblesirup, solbærsirup, ØKO rabarberlimonade eller ØKO citronlimonade

1 bæger pasteuriserede æggeblommer

1 spsk sukker

korn fra ½ vaniljestang

3 ½ blade husblas

2,5 dl piskefløde – pisket til flødeskum

2 bægere pasteuriserede æggehvider

Evt 4 cl gin, Volsted Destillery ‘Jackdaw’ – rom eller whisky vil passe godt med solbærsirup.

Sådan gør du:

Læg husblas i blød i koldt vand. Varm siruppen op til mindst 80°C og kom den opblødte husblas i den varme saft. Hæld det i en lille skål, tilsæt gin hvis det ønskes i og lad det køle af på køkkenbordet. 

Skrab kornene af den halve vaniljestang og bland dem med sukkeret. Pisk æggeblommer og vaniljesukker til en luftig æggesnaps, indtil den er næsten helt hvid og der ikke er mere uopløst sukker. 

Derefter piskes æggehviderne helt stive med rene piskeris og derefter flødeskum med rene piskeris.

Bland nu æggesnaps og sirup sammen. Vend ca ⅓ af flødeskum heri til det er ensartet. Vend så forsigtigt resten af flødeskum i og derefter forsigtigt æggehviderne.

Når massen er ensartet fordeles det enten i små glas eller hældes i en pæn skål. Sæt på køl mindst 3 timer. Pynt med hyben/æblesirup og mynteblade. Evt lidt revet hvid chokolade.